I forbindelse med et hus salg blev jeg kontaktet af en kunde, fordi tilstandsrapporten pegede på manglende ventilation i tagrummet. Taget er opbygget med dansk vingetegl og et diffusionsåbent let undertag.
Tidligere tømrer havde overset at montere ventilationsstudse i undertagsdugen, så der ikke har været egnet ventilation i tagrummet.
Manglende ventilation i et loftrum kan skabe kondens, hvilket kan føre til skimmel og skader på konstruktionen.
Løsning
Manglende ventilation kan være relativt simpelt at eftermontere. Der findes ventilationsstudse, som er egnede til montage indefra.
Fremgangsmåden er enkel: Man skærer et hul i undertaget efter modellen, der følger med studsen, og popper herefter ventilationsstudsen på plads.
For at sikre tilstrækkeligt luftskifte skal der som minimum monteres én studs i hvert spærfelt.
Resultat og fordel
Med korrekt ventilation af tagrummet reduceres risikoen for fugt, skimmel og skader i konstruktionen. Samtidig hjælper ventilationen med at sænke temperaturen i tagrummet i de varme måneder, hvilket bidrager til et køligere hus.
I dette tilfælde var huset nu klar til salg uden problemer i forhold til tilstandsrapportens bemærkninger.